Min oldefar, Søren Larsen, udvandrede til USA i 1893, efter at han var blevet far til min mormor - Marie Larsen - den 8. januar 1892.
Ifølge en sejlivet familiekrønike var planen, at når han havde etableret sig i det fremmede, skulle min oldemor - Maren Kirstine Johansen - og barnet (min mormor) følge efter.
Sådan kom det ikke til at gå, for Søren skrev ikke til dem, han efterlod. Og efter mere end 4 års forgæves venten giftede min oldemor sig som 30 årig med en mand på 67...
Hvad skete der egentlig?
Søren Larsen forlod Danmark som en gift mand - men ikke gift med min oldemor.
Han blev gift med Frederikke Kristensen i Dronninglund kirke den 18. april 1893.
De rejste begge med skibet "Amerika" til New York kort efter den 27. maj 1893, og begge ankommer til Ellis Island den 12. juni 1893.
Hvorfor familiekrøniken?
Det er selvfølgelig gætteværk, når jeg spekulerer over familiekrøniken - og årsagerne til den.
Men mon ikke den er opfundet for at have en syndebuk for at min oldemor var "kommet galt af sted"?
I alt fald står Søren tilbage som en "skidt" fyr, der bare stak af fra min oldemor. Og hun fik al sympatien.
Hvordan så familiekrøniken kunne overleve når oldefar Søren var blevet gift til "anden" side i det selvsamme sogn, som min oldemor boede i, er en anden historie.
Et lille efterskrift
Søren (og Frederikke) skrev dog én gang. De sendte ved julen i 1906 en ring med et kort til min mormor.
Og en lille pudsighed
Sørens "uægte" barn - min mormor - blev gift med min morfar Jens Kristian Frandsen præcis 20 år efter Søren blev gift med Frederikke, nemlig den 18. april 1913.
Søren og Frederikke rejser fra Frederikshavn lige efter den 27. maj 1893 efter registrering hos udvandrerkontoret.
Skibet
Rejsen foregår med SS America.
Built by Gourlay Brothers & Company, Dundee, Scotland, 1890. 5,158 gross tons; 435 (bp) feet long; 46 feet wide. Steam triple expansion engine, single screw. Service speed 11 knots. Cargo ship.
Built for National Steamship Company, British flag, in 1890 and named America. London-New York service. Sold to Atlantic Transport Line, British flag, in 1907 and renamed Memphis. Scrapped in 1908.
Søren og Frederikke ankommer den 12. juni 1893 og registreres på Ellis Island, New York.
Søren og Frederikke drager vestpå efter ankomsten til USA. I første omgang til Hampton, Hamilton County, Nebraska.
Senere (6. februar 1908) flytter de til Culbertson, Sheridan County, Montana.
De får 5 børn:
- Willie Larsen (19.07.1895 - 15.01.1982)
- Immanuel Larsen (17.05.1897 - 31.03.1962)
- Eddie Larsen (09.10.1899 - xx.xx.1961)
- Ethel Mathilda Larsen (25.12.1902 - 11.01.1903)
- Lillie Mathilda Larsen (08.05.1910 - xx.08.1984)
Søren og Frederikke fik sig etableret med egen gård. De flyttede nogle gange i området, og købte mere land.
I depressionen i 30'erne var landbruget i krise; men de klarede sig med sparsommelighed og hårdt arbejde.
Søren døde den 13. juni 1956 i en alder af 88 år; og Frederikke døde den 19. juni 1966 i en alder af 92 år.
De var gift i 63 år; og er begravet på Dane Valley kirkegård.
Willie
Willie bliver gift med Elvina Fryhling - også barn af danske udvandrere - og de får 10 børn.
Willie og tre af hans børn (Robert, Leroy og Arlie) dannede firmaet Larsen Builders; og det ejes og ledes stadig af familiemedlemmer.
Sønnen Glen købte sin onkels gård nordøst for byen; og sønnen Eugene købte sin bedstefars gård.
Immanuel
Immanuel bliver gift med Edith Mathea Hansen - også barn af danske udvandrere - og de får 7 børn.
Et af børnene (Calvin) var under sin tjeneste i flåden udstationeret ved Little America, den militære base i Antarktis.
I anerkendelse af hans fotografiske arbejde i 1956 og 1957, blev et bjerg opkaldt efter ham.
Mount Calvin er 1600 meter højt; og ligger på 71º17´S - 165º06´E. Det er lige syd for New Zealands sydspids, ca. 200 km inde på Antarktis.
Eddie bliver gift med Edna E. Ruff - barn af rumænske indvandere - og de får 2 børn.
Et af børnene (Cecil Eddie) dør den 21. juli 1944 i Truk Islands i Stillehavet. Han blev begravet på National Memorial Cemetery of the Pacific, Honolulu, Hawaii.
Lillie Mathilda
Lillie Mathilda bliver gift med Einar William Larsen og de får 4 børn.