I Tulstrup - i den sydlige del af Sall Sogn (NV for Hammel) - lå tidligere en hovedgård ved navn Tulstrup. Denne gård tilhørte slægten Udsøn:
- Ebbe Henriksen Udsøn (1433)
- Simon Ebbesen Udsøn
- Laurids Simonsen Udsøn (1532 og 1546)
- Ebbe Lauridsen (1561)
- Laurids Ebbesen (1594)

Sidstnævnte døde i 1646, men havde forinden i 1625 skødet Tulstrup til sin fætters datter Maren Kruse, Erik Krabbes. 1629 blev gården overtaget af rigsråd hr. Oluf Parsberg, som døde 1661.

Derefter blev Tulstrup overtaget af greve Mogens Friis, som i 1672 lagde gården ind under grevskabet Frijsenborg. Senere blev gården revet ned og jorden lagt under Frijsendal.

I 1982 blev der på stedet fundet en springvandsfigur, "Thulstruppigen". Den er lavet af bronze, 60 cm høj og 18,5 kg tung. Den stammer fra Christian IV's (og Laurids Ebbesen Udsens) tid.

Figuren forestiller Caritas, den allegoriske personifikation af Caritas (næstekærlighed) som en moder med tre spædbørn.

Figuren opbevares nu på Nationalmuseet. En kopi er opstillet på torvet i Hammel. En lignende figur blev sat op på Gammeltorv i København i 1609.

I Tulstrup har der også været vandmølle. Den nævnes første gang i 1664 og senere bl.a. i folketællingerne 1787, 1801 og 1845.

Øls (Øls sogn, Hindsted Herred) 1623-1634

Øls Hovedgård ejedes i 1553 af enken Anne Andersdatter Skeel. I 1562 ejedes gården af datteren Dorte, som var gift med landsdommer Peder Kruse.

En af deres døtre, Kirsten Kruse var gift med Ebbe Lauridsen Udsen; og de er begge begravede i Øls. De mageskiftede i 1609 Øls Hovedgård til kronen, men sønnen, Laurids Ebbesen Udsen, fik det tilbage i 1623.

Det var sandsynligvis imellem de godser, som han i 1634 mageskiftede med grev Valdemar Christian, som mageskiftede det tilbage til kronen i 1646.

I et dokument fra 1518 benævnes kirken i Øls "Vor Frue Kirke", og den har ifølge traditionen hørt under Øls Hovedgård, som er forsvundet uden at efterlade sig spor, men som er nævnt flere gange i tiden 1553 - 1731.

Historien går tilbage til 1300-tallet. En kannik i Århus Stift, Broder Degn, købte i 1301 alt Torkild Dyrings gods i Lyngballe og før 1323 det gamle gårdsted Ågård.

I 1327 skødede han det og noget gods i Fajstrup og Bruseltorp til domkapitlet i Aarhus. Det var et jordtilliggende der nogenlunde svarede til det senere Lyngballegård.

Oprindeligt har det nok været en borg ved navn Brinne, ved sydsiden af Lading Sø og i Skivholme Sogn, hvor der i dag kendes et voldsted ved navn Troldhøj.

Den er formodentlig flyttet op på bakken til den nuværende placering, da Dronning Margrete 1. i slutningen af 1300-tallet beordrede alle borge nedlagt. Efter reformationen solgte kongen gården.

Efter en række forskellige ejere, bl.a. i 1615-1632 Lauritz Ebbesen Udsen, kom den tilbage til kongemagten (Christian 4.). Efter hans død og et par handler mere havnede gården hos Mogens Friis i 1665, hvorefter den blev indlemmet i Grevskabet Frijsenborg, som den hørte under indtil 1923.

Den hvidpudsede hovedbygning er opført efter branden 1846, men ombygget i 1913. En inskription på en signalklokke fortæller at den forrige hovedbygning var fra 1778 efter at "den gamle blev i aske lagt ved himlens ild og lue."

Tåstrup (Øls sogn, Hindsted Herred) ?-1634

Tostrupgård eller Tostrup Hovgård ejedes i 1531 af Erik Steen. Ejeren i 1595 og 1610 var Johan Brockenhuus, en dattersøn af Erik Steens fætter. I 1634 blev gården mageskiftet fra Laurids Ebbesen Udsen til grev Valdemar Christian, som i 1646 mageskiftede det til kronen.

Perstrup (Tulstrup sogn, Ning Herred) 1624-1625

Perstrup (Pederstrup) ejedes i 1624 af Gunde Lange, da han solgte den til Laurids Ebbesen Udsen. Han overdrog den i 1625 til Otte Kruse, men Perstrup fulgte Lyngballegård, da den i 1646 kom til kronen. Perstrup blev forenet med Århusgård og kom til Gabriel Marselis i 1661.

Ristrup Hovedgårds historie kan spores tilbage til midten af 1300-tallet. Gården ejedes 1624-1632 af Laurids Ebbesen Udsen.

I 1632 købte kongen 1632 Ristrup og Lyngballegård til Valdemar Christian (26.6.1622-26.2.1656), greve til Slesvig og Holsten. Han var sammen med sine søskende blevet opdraget hos mormoderen Ellen Marsvin.

Valdemar Christian mageskiftede disse gårde 1646 tilbage til kronen for Saltø - da Laurids Ebbesen Udsen døde her. Senest 1635 påbegyndte hans far opførelsen af Valdemars Slot på Tåsinge til ham.

Refstrup (Gadbjerg sogn, Tørrild Herred) 1635-1646

Efter sit giftermål med Sophie Staverskov i 1635 købte Laurids Ebbesen Udsen hovedgården Refstrup i 1640, hvortil han skriver sig på kistepladen i Aarhus domkirke. Efter hans død overlod Sophie Refstrup til sin datter af 1. ægteskab Magedalene Kruse og hendes mand Herman Kaas.

Sophie Staverskovs gårde i Give sogn, Nørvang Herred

Sønderhoved (Søndersthoved) tilhørte i 1570 Enevold Lauridsen Udsen, dennes brodersøn Laurids Ebbesen, hans fættersøn Otte Kruse 1625, der dog vist kun ejede den i fælleskab med sin svoger Erik Krabbe; i 1652 solgte Laurids Ebbesens enke Sophie Staverskov og Mogens Kruse den til Jørgen Lykke, der 1661 afhændede den til kronen.

Donneruplund var en hovedgaard, der tilhørte Ribe Bispestol, men ved reformationen kom til kronen. I 1537 mageskiftet til Oluf Staverskov, hvis sønner Hartvig og Splid senere ejede den. Efter deres barnløse død kom den til deres broderdøtre Anne og Sophie Staverskov; sidstnævnte tilbyttede sig 1630 søsterens halvpart.

På alteret i Give Kirke står to kraftige barokstager forsynet med våben og initialer for Laurids Ebbesen og Sophie Staverskov. Kalk og disk er af gammel oprindelse, af sølv, med inskriptionerne L.E. - S.S. - D.K. - I.H.S.