Første gang vi træffer slægten Udsens våbenskjold er i den tidlige middelalder. En stor blå klokke hvor skjoldbunden er sølvfarvet. Klokken kan have 2 eller 3 guldbånd.

Våbenskjoldet findes i sin første udgave som vægmaleri i "Vor Frue Kirke" i Århus, som var den første domkirke i byen.

Våbenskjoldet må være fra før år 1200. Slægtens tilknytning "flytter" nu til den "nye" domkirke - Skt. Klements - i år 1201; hvor denne indvies af biskop Peder Vognsen.

I Hasle kirke findes "klokkevåbnet" i våbenskjoldet, også i sin første udgave. Den første enkle udgave af våbnet var nok mest et bomærke - et malet kendetegn på skjoldet for at man kunne kende ven eller fjende i kamp - ellers fandtes det også som signet.

Senere i middelalderen ændrede slægtsvåbnet sit udseende, men der er en del overlapning tidsmæssigt; måske pga. forskellige slægtslinjer.

Først er det et ret primitivt skjold i forhold til det vi ser senere i renæssancen. Det er først en stor blå klokke og herover en hjelm med en hvid gåse- eller svanehals. Dette ses i Tjele kirke.

I Skanderup kirke findes det i udskåret i prædikestolen, her skænket af Ebbe Lauridsen Udsen.

I Sall kirke indgår våbnet i udsmykningen af altertavlen. Her er det Laurids Ebbesen Udsen, der har skænket det til kirken. Det har først været sat op i Skjød kirke i 1635 hvorfra det er flyttet til Sall kirke i 1909.

Altertavlen er kirkens klenodie. Et rigt billedskærerarbejde i renæssancestil, der er udført med fire joniske søjler og reliefskæringer.

I storfeltet ses nadveren. I topstykket korsfæstelsen. Desuden ses evangelister og engle på sidefløjene.

Det middelalderlige våben findes også i Århus ny domkirke. Her sidder det over indgangen til Laurids Ebbesen Udsens gravkapel sammen med hans 3 koners våbenskjolde. Mere.

Høj- og senrenæssance skjoldet er et usymmetrisk våbenskjold. Over hjælmen ses hals og et hoved af en trane. Tranen har et hvast (bestemt) udtryk. I nakken af tranen ses 5 guldbjælder, omkring våbnet ses et stiliseret akantusblad.

De klingende guldbjælder og klokken med knebelen - der er klar til slag - symboliserer "årvågenhed".

I 1500 - 1600 tallet har våbnets betydning ændret sig fra at være et let kendeligt tegn i kamp til at være et samlingssymbol for en slægt.