Retskrivning

Retskrivning

Jeg har på denne side samlet en række områder, hvor der hyppigt optræder fejl i skriftligt materiale.

For at hjælpe lidt på vej, kommer jeg her med nogle få regler, der kan hindre de fleste fejl.

Jeg er overbevist om, at efterlevelse af disse regler - og brug af stavekontrollen - vil fjerne mindst 99% af de typiske sproglige fejl, og ydermere give mere læsbar og forståelig tekst.

I hvert afsnit er de generelle regler kortfattet beskrevet. Der er endvidere specielt omtalt områder, hvor der oftest forekommer fejl.

Skulle jeg trods megen omhu selv været "dumpet i", må du meget gerne kontakte mig. Jeg er "kun" amatør på dette område!

Indhold

Ordklasser

Sætninger

I et eller flere ord?

r eller ikke r til sidst?

Komma

Med stort eller med småt?

Bindestreg

Apostrof

Forkortelser

Orddeling

Godt sprog

"Blomster og bøffer m.m."

Ordklasser

Til toppen

Ordene på dansk deles i 10 klasser:

1. Udsagnsord fortæller, hvad der sker. De deles i svage/stærke udsagnsord og hjælpeudsagnsord.

 navnemådenutiddatidførnutid
svage at hente jeg henter jeg hentede jeg har hentet
  at læse jeg læser jeg læste jeg har læst
stærke at finde jeg finder jeg fandt jeg har fundet
  at se jeg ser jeg så jeg har set

Bemærk: Aldrig r i navnemåde, altid r i nutid og altid t/et i førnutid.

Hjælpeudsagnsord er: ville, skulle, kunne, måtte, burde, turde.

at kunnejeg kan jeg kunnejeg har kunnet

2. Navneord fortæller hvem eller hvad, der omtales. De deles i fællesnavne og egennavne.

ubestemt entalbestemt entalubestemt flertalbestemt flertal
en skole skolen skoler skolerne
en mus musen mus musene

3. Kendeord: en, et, den, det.

4. Tillægsord fortæller noget om et navneord. Tillægsord kan bøjes:

1. grad fælles- / intetkøn / flertal2. grad3. grad
sjov / sjovt / sjove sjovere sjoveste
langsom / langsomt / langsomme langsommere langsomst
moderne / moderne / moderne mere moderne mest moderne

Bemærk: 2. grad ender aldrig på r.

5. Stedord: Ord, der står i stedet for et andet, f.eks.:
• Han var glad.
• De gik deres egne vegne.
• Ham, der sidder der, han er min bror.
• Er I glade for huset?
• Det siger De.

Husk at I, De, Dem og Deres skrives med stort - og husk forskellen på hans og sin!

6. Talord giver antal eller nummer, f.eks.:
• to biler
• tredje kone,
• Christian den Tiende

7. Biord angiver ofte tid, sted, måde, årsag og lignende, f.eks.:
• allerede
• ofte
• her
• hjemme
• op
• desværre
• naturligvis
• ikke
• også
• jo
• temmelig
• således
• vistnok

Eksempler:
• Hun er vistnok syg.
• Det er allerede mørkt.

8. Forholdsord er småord, der sætter andre ord i forhold til hinanden, f.eks.:
• af
• for
• hos
• i
• med
• over
• på
• til

Eksempler:
• De boede på landet.
• De tog med bussen.

9. Bindeord er ord, der binder sætninger sammen, f.eks.: og, at, om.

10. Udråbsord, f.eks.: føj, hallo, idiot, pst, bvadr, hurra.

Sætninger

Til toppen

Definitioner:

1. En sætning er en helhed, som indeholder et grundled og et udsagnsled. F.eks.:
• Manden (grundled) er (udsagnsled) snedker.
• Norge er stort.
• Manden bor i Norge.
• Han er nordmand.

2. En hovedsætning er en sætning, som ikke er en del af anden sætning, dvs. en sætning som giver mening, også når den står alene. F.eks.:
• Manden er snedker.
• Vejret er fint.
• Manden bor i Norge.
• Vi kommer.

3. En bisætning er en sætning, som er del af en anden sætning, dvs. en sætning som ikke giver mening, når den står alene. f.eks.:
• En bisætning "hvis vi får tid" giver ikke nogen selvstændig mening. Kun i forbindelse med en hovedsætning giver den mening, f.eks.: "Vi kommer, hvis vi får tid".

Generelle regler
Der skal kommaer omkring sætninger, f.eks.:
• To hovedsætninger: "Manden bor i Norge, og han er nordmand".
• Hovedsætning og bisætning: "Manden bor i Norge, så vidt jeg ved".
• Hovedsætning og (indskudt) bisætning: "Manden, der er nordmand, bor i Norge".

Se nærmere i afsnittet: Komma

I et eller flere ord?

Til toppen

Regler
• Hvis der ved udtale er mest tryk på første ord i sammensætningen, skal sammensætningen skrives i et ord.
• Hvis der ved udtale er lige meget tryk på de to ord i sammensætningen, skal sammensætningen skrives i to ord.

Eksempler:
• Maskiningeniør - ikke: Maskin ingeniør
• Sovevogn - ikke: Sove vogn
• Produktudvikle - ikke: Produkt udvikle
• Energipolitisk - ikke: Energi politisk
• Betalingsbetingelser - ikke: Betalings betingelser

Eksempler:
• en billig bog (altså en bog, der ikke er dyr) - men: Romanen kom som billigbog
• en stor magt (altså en betydelig kraftanstrengelse) - men: USA er en stormagt
• et let metal (altså et ikke tungt metal) - men: Aluminium er et letmetal
• en gammel ost (altså en ikke ny ost) - men: En gammelost smager stærkt

Ordklasserne kan også give et fingerpeg:
• Navneord + navneord = Et ord - f.eks.: maskiningeniør, havestol, ismaskine
• Udsagnsord + navneord = Et ord - f.eks.: sovevogn, liggestol, spisekort
• Navneord + udsagnsord = Et ord - f.eks.: produktudvikle, markedsføre
• Navneord + tillægsord = Et ord - f.eks.: forårsgrønt, tudsegammel, ligbleg
• Tillægsord + navneord = To ord - f.eks.: et grønt forår, en gammel tudse, et blegt lig

Nogle ordforbindelser skal:
altid skrives i to ord. Det gælder f.eks.: for resten, frem for, fuldt ud, hvor længe, i alt, i dag, i øvrigt, til sidst.
altid skrives i et ord. Det gælder f.eks.: alting, derudover (= desuden), ifølge, langtfra (= slet ikke), ligesom, medmindre, overalt, tilsammen.
• skrives i to ord, hvis de styrer noget. Det gælder f.eks.: bag ved, frem for, inden for, neden under, over for, ud over. F.eks.: "De bor inden for Ringgaden", men: "Der er varmt indenfor".

r eller ikke r til sidst?

Til toppen

Dette afsnit omtaler kun de områder, hvor der ofte er fejl med forkerte ordendelser. Der kan selvfølgelig ikke opstilles generelle regler for, hvilke ord, der ender på r.

Udsagnsord:
• Nutid: altid r til sidst, f.eks.: "Han kører bil", "De diskuterer politik", "Vi venter på toget".
• Navnemåde: aldrig r til sidst, f.eks.: "Han er god til at køre bil", "De elsker at diskutere politik", "Vi hader at vente på toget".

Bemærk også, at der aldrig er r på udsagnsord efter hjælpeudsagnsordene: ville, skulle, kunne, måtte, burde, turde, f.eks.: "Han kan køre bil", "De skulle diskutere politik", "Man bør kunne vente på toget".

Navneord:
Ental: Hvis der findes en person og/eller et udsagnsord, der svarer til navneordet, skal navneordet højst sandsynligt ende på r, f.eks.:
• personer: en sagfører, en topscorer, en frimurer, en fredsforsker, en københavner, en bulgarer (men: en lollik, en morsingbo).
• udsagnsord: en vandrer (at vandre), en telefonsvarer (at svare), en bagagebærer (at bære).
Flertal: Hvis ordet i ental ender på:
• tryksvagt -er, skal det ende på -e i flertal: en bulgarer / flere bulgarere, en vandrer / flere vandrere, en telefonsvarer / flere telefonsvarere
• trykstærkt -er, skal det ende på -er i flertal: et klaver / flere klaverer, en passager / flere passagerer, en karakter / flere karakterer
• r (og er et enstavelsesord), skal det næsten altid ende på -e i flertal: en fyr / flere fyre, en dør / flere døre, en hær /flere hære, et skur / flere skure

Tillægsord:
Tillægsord bøjes i tre grader, f.eks. "høj, højere, højest", "dum, dummere, dummest" og "klar, klarere, klareste".

I 2. grad ender tillægsordene aldrig på -r!

Komma

Til toppen

Der findes to kommasystemer:
• Traditionelt (grammatisk) komma
• Det nye komma.

Der er regler for begge systemer, og disse regler skal følges gennem hele teksten. Kommaer må aldrig sættes på må og få! I forretningsbreve og rapporter bruges det traditionelle (grammatiske) komma hyppigst.

Der skal komma:
• omkring sætninger, f.eks.: "De var utilfredse med, at reglerne ikke blev overholdt, og de nægtede derfor at spille videre". (Tre sætninger med grundled og udsagnsled).
• omkring indskudte sætninger, f.eks.: "Manden, der var over to meter høj, cyklede ad hovedgaden i byen". (To sætninger med grundled og udsagnsled).
• i opremsninger, f.eks.: "Der solgtes æbler, pærer, løg og porrer".
• mellem sidestillede tillægsord, f.eks.: "en rar, lille dame"; men "en iskold lys pilsner"
• (eller et "større" tegn) foran "men", f.eks.: "Det gik fint med at stave, men det kneb med kommaerne".
• foran "og", når det forbinder to sætninger, f.eks.: "Det var forår, og solen kom højere på himlen".

omkring bisætninger, når de begynder med:
• "at", f.eks.: "Det var sært, at de var tilfredse". Også hvis "at" mangler, f.eks.: "Det var sært, de var tilfredse" (men aldrig komma foran navnemåde-at).
• "der", f.eks.: "Det er min svoger, der har malet huset".
• "fordi", f.eks.: "Tysk er svært, fordi der er mange regler" og "Fordi der er mange regler, er tysk svært".
• "hv"-ord, f.eks.: "Det var uklart, hvornår bussen væltede".
• "som", f.eks.: "Den, som ikke vil høre, må føle".
og når de begynder med:
• da, efter at, end, for at, før, idet, inden, indtil, mens, når, om, selvom, siden, skønt, uanset, uden, uden at m.fl.
• foran sammensætningen af et "hv"-ord og "der", f.eks.: "Har du hørt, hvem der kommer i aften". "Ved du, hvad der går i biografen?"
• (ofte) foran forkortelserne: "f.eks.", "dvs." og "bl.a.", f.eks.: "Du kan se en del i Paris, f.eks. Eifeltårnet og Triumfbuen". "Lederne gik sent hjem, dvs. ved 19-tiden". "Der kom mange gæster, bl.a. mange kunder".

Men aldrig komma foran "at", når det indgår i en navnemåde, f.eks.: "Hun lovede at ringe senere på dagen". "Alle kan lære at sætte kommaer rigtigt".

Med stort eller med småt?

Til toppen

Med stort skrives:

Første bogstav i nyt afsnit, efter punktum, udråbstegn og spørgsmålstegn, f.eks.:
"Toget kørte langsomt. Manden sov fast. Konduktøren råbte: Alle skifter! Men manden sov videre. Var han mon fuld? Det var ikke let at vide".

Første bogstav efter kolon, hvis der kommer en "hel" sætning, f.eks.:
"Alle var glade: Sneen dalede ned og det var snart jul".
Ellers med småt, f.eks.:
"Alle var glade: sneen faldt" og "Deltagerne medbringer: varmt tøj, mad og drikke".

Personnavne, f.eks.:
• "både Ludvig Holberg og Peter Wessel blev født i Norge".
Dog ikke: von, la, le m.fl., f.eks.: von Karajan, la Cour, le Fevre.

Geografiske navne m.m., f.eks.:
• dronningen i England
• borgmesteren i Århus
• Sydsjælland,
• Storkøbenhavn

Bygningsværker, f.eks.:
• Den Kinesiske Mur
• Rosenborg

Navne på partier, firmaer, organisationer, offentlige instanser m.m., f.eks.:
• CD
• Det Radikale Venstre
• Folketinget
• Hammerum Dørfabrik

Titler på bøger, film, teaterstykker m.m., f.eks.:
• Den Russiske Sangerinde
• Den Glade Enke

Stedordene: De, Dem, Deres og I.

Nogle bogstavord, f.eks.: T-shirt, C-vitamin, men: p-plads, bolle-å.

Nogle forkortelser, f.eks.: ATP, NATO, CPR-nummer, DSB, FM-båndet, ØK. Men for mere almindelige begreber: pc, edb, lp, tv, id-kort, lsd, aids, hiv, cd-rom.

Med småt skrives alt andet - også:

Afledninger af personnavne, f.eks.:
• en holbergsk komedie
• dieselmotor
• napoleonskage

Afledninger af geografiske navne, f.eks.:
• den engelske dronning
• englænderne er flinke mennesker
• den århusianske borgmester
• han gik på hovedgaden (= den mest betydende gade) i byen
• hospitalet styres af amtet
• middelhavssalt
• københavner

Titler, f.eks.:
• dr.phil.
• cand.oecon.
• civilingeniør
• projektleder
• dronning Margrethe

Afledninger af navne på partier, firmaer, organisationer, offentlige instanser m.m., f.eks.:
• han er centrumdemokrat og folketingsbetjent
• han var på dørfabrikken i Hammerum
• præsterne i folkekirken
• der er 20 ministre i regeringen
• han er ved skattevæsenet. Men: Der er mange ansatte ved Århus Skattevæsen (en offentlig instans).

Tiltaler, f.eks.: frk., fr., fru og hr. Men: "Herren" (= Gud) og "herregud".

Efter forkortelsespunktum, f.eks.: "I denne tekst er der div. eksempler".

Bindestreg

Til toppen

Her skal bindestreg bruges:
• Ved orddeling
• Sammensætninger hvor et fælles led er udeladt, f.eks.: gas- og vandmester, vin- og spiritusbeholdning.
• Sammensætninger med sidestillede led, f.eks.: vejene på Lolland-Falster, dansk-engelsk ordbog.
• Sammensætninger med forkortelser, f.eks.: tv-program, aids-ramt, fodbold-EM, edb-anlæg, pc-diskette, ØK-ansat, id-kort.
• Sammensætninger med taltegn og symboler, f.eks.: 80-årig, 1900-tallet, §-henvisning, %-beregning.
• Sammensætninger med "enkelt"-bogstaver, f.eks.: bolle-å, a-lyd, T-shirt, V-udskæring.
• Gruppesammensætninger, f.eks.: væg til væg-tæppe (eller væg-til-væg-tæppe), ad hoc-udvalg, tro og love-erklæring (eller tro-og-love-erklæring), Dirch Passer-monolog.
• Tidsrum, strækninger, årgange mm., f.eks.: kl. 9-12, vejen Randers-Århus, de 9-13 årige.

Her kan bindestreger bruges:
• Ved tydeliggørelse af lange (min. 4 "enheder"), uoverskuelige sammensætninger, f.eks.: revisionskursus-lektionsplan (bedre: lektionsplan for revisionskursus).
• Ved tydeliggørelse af usædvanlige ordsammensætninger, f.eks.: stress-symptomer, gløgg-gilde, nå-siger, ikke-sammenlignelig.

Her kommer fejlene ofte:
Forkert brug af bindestreg i sammensætninger af korte ord, f.eks.: synergi-effekt, gruppe-sammensætning (endnu værre: synergi effekt, gruppe sammensætning).
Manglende bindestreger i sammensætninger af ord med fælles led, f.eks.: kvalitets og miljøprojekt, projektplanlægning og opfølgning (hvis der menes projektopfølgning), hånd og fodbold.
Manglende bindestreg i sammensætninger med taltegn og symboler, f.eks.: kvalitetsstyringssystem efter ISO 9001 standarden.

Apostrof

Til toppen

Man danner genitiv ved at tilføje (e)s. F.eks.
• Microsofts nye styresystem - ikke "Microsoft's nye styresystem"

Hvis ordet ender på s (eller z eller x) i forvejen, markeres genitiven ved en apostrof. F. eks.
• Hans' bold - ikke "Hanses bold"

Ved forkortelser bruges apostrof og "s". F.eks.
• Edb's indflydelse er stigede.

Der er valgfrihed ved forkortelser, der kan udtales. F.eks.
• Natos generalsekretær
• Nato's generalsekretær
• NATOs generalsekretær
• NATO's generalsekretær

Forkortelser

Til toppen

Pas på med overdreven brug af forkortelser fordi:
• tekster kun bliver lettere læselige, hvis de anvendte forkortelser er umiddelbart genkendelige
• forkortelsesområdet er meget "grumset" - og det er derfor nemt at tage fejl
• en tekst med mange forkortelser ser "grim" ud!

Et eksempel, hvor der er anvendt forkortelser:

"Deres brev vedr. én mdl. lønudbetaling inkl. evt. en 5 pct. bonus af det fakturerede salg mv., er d.d. blevet behandlet. Gruppen mente if. referatet, at f.eks. en a c. udbetaling vsa. den normale løn ville kunne bruges. Dette er vedtaget g.d. i.f.m. en rev. af reglerne og vil træde i st. for bla. de nuv. regler eks. fra 1. apr. 1997".

Regler
• Brug kun standardforkortelser (brug Retskrivningsordbog eller stavekontrol).
• Brug forkortelser konsekvent, f.eks.: brug ikke aug. og august i samme tekst.
• Forklar nødvendige "selvopfundne" forkortelser, f.eks.: ledergruppen (LG).
• De allerfleste initialforkortelser skrives med stort og næsten altid uden forkortelsespunktum, f.eks.: SAS, KFUK, NATO. Mere almindelige genstande skrives med småt (og også uden forkortelsespunktum), f.eks.: bh, edb, lp, wc
• Postale forkortelser skrives med stort og uden punktum, f.eks.: Århus C, Nykøbing F og Viby Sj
• Der bruges oftest forkortelsespunktum i forkortelser af ord, der skrives med små bogstaver, f.eks.: fhv., kr., osv., t.v., evt., f.eks.
• I internationale måleenheder bruges aldrig forkortelsespunktum, f.eks.: g, l, km, h (time); men t. (time), da det er en forkortet dansk enhed!
• Sammensætninger med forkortelser skrives med bindestreg, se afsnittet: Bindestreg.
• Bøjningsformer og afledninger til forkortelser skrives oftest med apostrof (ikke et accent-tegn), f.eks.: KFUK'er, edb's udbredelse, CD'erne (medlemmer af politisk parti), cd'erne (compact discs).
• Der er normalt ikke mellemrum mellem bogstaver i forkortelser, f.eks.: stud.mag. (ikke stud. mag.), m.m. (ikke m. m.), NATO, (ikke N A T O), N.F.S. Grundtvig (ikke N. F. S. Grundtvig), men bemærk mellemrum mellem forkortede og uforkortede ord: S. og Grundtvig.
• Det hedder o.k. (og ikke "OK").

Orddeling

Til toppen

Formålet er ofte at få linierne så lige lange som muligt; men man må ikke dele som man vil.

Grundprincipper
• Der skal være en stavelse (del af et ord med en vokal) på hver linie, ikke f.eks.:
hvalfi-
sk
• Der må ikke være unaturlige konsonantforbindelser til sidst på linien, ikke f.eks.:
hakk-
else
• Der må ikke være unaturlige konsonantforbindelser først på linien, ikke f.eks.:
havega-
nge

Regler

Sammensætninger bør deles i de ord, de består af, f.eks.:
villa-
kvarter
og ikke
villak-
varter
Det er en meget, meget god regel, der gør en tekst letlæselig!

Afledning med forstavelse bør deles efter forstavelsen, f.eks.:
an-
klage
og ikke
ank-
lage.

Afledninger med afledningsendelse bør deles før denne, f.eks:
gru-
som
og ikke
grus-
om.

I ord med én eller flere konsonanter mellem vokaler, går én konsonant til den nye linie, f.eks.:
pa-
pir;
hva-
len;
ma-
lede.

I ord med to eller flere konsonanter mellem vokaler, går der så mange konsonanter til den nye linie, som kan stå først i et normalt dansk ord, f.eks.:
ek-
spert (eller eks- / pert);
fa-
brik.

Bøjningsformer kan deles før bøjningsendelsen, f.eks.:
hval-
en (eller hva- / len);
mal-
ede (eller ma- / lede).

Man kan dele mellem vokaler, der hører til hver sin stavelse, f.eks.:
di-
æt;
fi-
asko;
men ikke:
ge-
ar
da "gear" udtales som én stavelse.

Pas på med den automatiske orddeling i tekstbehandlingsprogrammer.

Godt sprog

Til toppen

Skriv personligt
"Der vedlægges ifølge aftale .. " bedre: "Jeg vedlægger som aftalt .."

Skriv ord som læseren forstår
"Der forefindes på indeværende tidspunkt .." bedre: "Der er på dette tidspunkt .." eller "Der er nu ..".

Skriv præcist
Brug ikke "gummiord", f.eks.: "I rimeligt omfang kan ..", "Inden længe skal der ..", "Så vidt muligt skal der .."

Skriv konkret
"Anskaffelse af inventar .." bedre: "Anskaffelse af borde, stole og reoler .."

Skriv opløst
"Problemformuleringsfaseopdeling ." bedre: "Opdeling af problemformulering i faser.."

Skriv kort og læsbart
".. har været genstand for vurdering .." bedre: " ..er vurderet .."

Skriv ligeud
"At det ikke er lykkedes, undrer os meget". bedre: "Det undrer os meget, at det ikke er lykkedes. (Bisætninger bagest giver ofte bedre resultater).
"Manden, der kom gående hen ad vejen, der havde en belægning, der var meget hullet, var halt".
Sætning er grammatisk korrekt, men forståelig? En bedre løsning:
"Manden, der kom gående hen ad vejen, var halt. Vejens belægning var meget hullet".

Skriv sammenhængende
Brug "forbindere", f.eks.: som tidligere nævnt, i det forgående, på den baggrund, ovenfor, i det følgende, herefter, allerede, imidlertid, således, men, derimod.
"Man kan allerede i april begynde jordarbejdet. Det er imidlertid ikke tilfældet med såningen. Her må man derimod vente ..".

Skriv overskueligt
Afsnit med overskrifter, punktform (som denne side), tabeller m.m.

Skriv korrekt
Brug stavekontrol og Retskrivningsordbog (NB: Tilføj aldrig forkert stavede ord til stavekontrollen!)

"Blomster og bøffer m.m."

Til toppen

Placering af "ikke":
"Han mener ikke, at det er en god idé". Mener han noget? Har han overhovedet udtalt sig om emnet? Det er bedre at skrive: "Han mener, at det ikke er en god idé", hvis det er sætningens mening!

Hvad viser stedordet tilbage til?
Sætningen: "Virksomheden ABC A/S er et selskab i XYZ Group, der er leverandør til forsvaret" er måske forkert. Stedordet "der" viser tilbage til XYZ Group, men det er måske ABC A/S, der er leverandør til forsvaret.
Den rigtige version kan f.eks. være:
• Virksomheden ABC A/S, der er et selskab i XYZ, er leverandør til forsvaret.
• Virksomheden ABC A/S er et selskab i XYZ Group og er leverandør til forsvaret.
• Virksomheden ABC A/S, der er leverandør til forsvaret, er et selskab i XYZ Group.

Kort eller langt?
• Kort er at foretrække, f.eks.: forpligte fremfor forpligtige, bevilge fremfor bevillige.
• Lang skal anvendes ved f.eks.: afskedige (ikke afskede), beskadige (ikke beskade).
• Kort skal anvendes ved bekræfte (ikke bekræftige) og bekræftelse (ikke bekræftigelse).

-ing eller -else?
• Gennem- eller indføring (fysisk rettet eller produktrettet: en fjernvarmeindføring).
• Gennem- eller indførelse (procesrettet: indførelse af fjernvarme i forstæderne)

Nogen / nogle?
• Nogen betyder "nogen som helst", f.eks.:
"Er her nogen" (Er der bare én person her?).
"Der er ikke nogen æbler tilbage" (Der er altså ingen æbler overhovedet).
• Nogle betyder "et par stykker", "visse", "en del", f.eks.:
"Han gik med nogle venner" (Altså nogle stykker).
"Han købte nogle æbler" (Altså en del æbler).

Samt / og
• "Og" bruges ved beslægtede genstande
• "samt" ved mere "ubeslægtede" genstande
Eksempel: "Her solgtes æbler, pærer, løg og porrer samt uldne vanter".

Vor / vores?
Begge dele er korrekte. "Vores" bruges i talesprog og neutralt skriftsprog; "vor" bruges i formelt skriftsprog.

Sin / hans?
Eksempel:
• Kaj vasker sin bil (det er Kajs bil).
• Kaj vasker hans bil (det er ikke Kajs bil).
Når "sin" henviser til et grundled i flertal bruges "deres" - og ikke sin, f.eks.: "Alle aromastofferne kommer på den måde til deres ret".

Ligge / lægge m.fl.?
• ligge, ligger, lå, ligget (statisk): æblerne ligger i skålen, han har ligget i sengen længe
• lægge, lægger, lagde, lagt (dynamisk): jeg lægger æbler i skålen, han har lagt sig i sengen
• sidde, sidder, sad, siddet (statisk): jeg sidder godt, jeg sad godt i kirken i søndags
• sætte, sætter, satte, sat (dynamisk): jeg sætter mig, han havde sat sig på magten tidligere
• springe, springer, sprang, sprunget (statisk): vandrøret springer, pæren er sprunget
• sprænge, sprænger, sprængte, sprængt (dynamisk): politiet sprængte / har sprængt døren
• hænge, hænger, hang, hængt (statisk): nu hænger vi på den, frakken hang på knagen
• hænge, hænger, hængte, hængt (dynamisk): du hænger frakken op, manden har hængt sig

Vågne / vække?
Vågne er noget man kun selv kan, vække kan man kun gøre mod andre.