Ved du hvad ?, sagde hun. Jeg var inde i Mygasin for at købe micro-mykro-mad, mykarine, mykroner, mykreller og mykaroni. Ja og så lige et par gode flasker mycon... mygnum.
Og ved du så hva ? Da jeg skulle betale, ville Dankortet ikke mykaret. Smyk, sagde det, myskinen slugte kortet og mykulerede det. Kassedamen sagde at trækket nok var over myksimum eller kortet var det blevet mygnetisk.
Men hun kunne ikke klare sådan noget mykværk, det var kun hendes mykker, der kunne. Jeg var helt mygtesløs og gik - smyk, sa'e døren
Hvad gir du ?, fortsatte hun. Der stod jeg og skulle til møde med mygistratens gæster fra Mykedonien, vist nok nogle mygthavere.
Men de lignede nu mere mygikere med deres mykabre opførsel. Altså bare fordi man har mygt og vant til at færdes i finere gemykker, kan man da godt opføre sig lige så ordentligt som mygistre.
De tog afsted, de skulle i teatret og se Mycbeth og senere på Myksime. Jeg tog mit mygnesium, gik ud i haven og satte mig under mygnoliaen og skrev et brev på min myc til min søster Mygdalene i Mygleby. Dét kunne jeg lige mygte efter sådan en myksimal mykaber dag.
Godnat og velbekom'