Den perfekte mand


Denne monolog er © 2008 Jørgen Sørensen. Den må IKKE fremføres uden min skriftlige godkendelse. Download pdf
Flere mænd sidder samlet i et hjørne i klublokalet efter træning. Pludselig ringer en mobiltelefon som ligger på en af bænkene. En mand ta'r den op og svarer.

Mand: "Hallo?"

Kvinde: "Hej kære, det er mig. Er du til træning?"

Mand: "Ja."

Kvinde: "Fint! Jeg er i indkøbscentret nede i byen og jeg så en nydelig minkkåbe. Den er så fin. Må jeg købe den?"

Mand: "Hvor meget koster den?"

Kvinde: "Kun 15.000 kroner."

Mand: "Ja, køb den da hvis du synes godt om den."

Kvinde: "Åh, tak. Jeg var også forbi Mercedes forhandleren og så den allernyeste model. Den var bare så utrolig lækker og god at køre i. Ekspedienten gav mig et fantastisk godt tilbud på den, og da BMW'en begynder at nærme sig 1 år… Synes du ikke vi skal ta' den?"

Mand: "Hvor meget koster den?"

Kvinde: "Kun halvanden million."

Mand: "Ja vel da. Hvis du virkelig synes om den. Men jeg synes, at du skal købe den med alt det ekstraudstyr, som kan fås til den."

Kvinde: "Åh kære, du er toppen. Der er lige en ting til... "

Mand: "Hva'?"

Kvinde: "Det er måske ikke lige tidspunktet, nu da jeg har fået så meget, men jeg tjekkede lige din konto også… Så gik jeg forbi det huset vi havde lyst til at købe sidste år. Og ved du hvad? Det stod "Til salg" på det. Husker du det? Det med swimmingpool, 200 meter privat strand, dobbeltgarage, flot have …"

Mand: "Hvor meget sælges det for?"

Kvinde: "Det er det, som er så utroligt. De sælger det for 6 millioner, og det er lige nøjagtigt hvad der er på bankkontoen."

Mand: "Hmmm. Ok, vi slår til."

Kvinde: "Åh, elskede. Du er så sød. Jeg elsker dig. Vi ses snart."

Mand: "Fint, ka' du ha' det."

Manden lægger på og løfter telefonen i vejret mens han spørger de som sidder der.

Mand: "Er det nogen der ved, hvem der ejer denne telefon?"