På scenen: En person forstillende et skolebarn
Det er ellers svært. Men jeg skulle skrive en dansk stil om politik i skolen. Og så tænkte jeg, at jeg ku' spørge min far.
"Far", sagde jeg, "må jeg spørge dig om noget – det er til en opgave i skriftlig dansk?"
"Selvfølgelig", sagde min far, "spørg du bar' løs".
"Far, hva' er POLITIK?"
"Tja", far kløede sig i håret, "Jo, ser du, i politik handler det om: (tæller på fingrene) BEFOLKNINGEN - REGERINGEN - DEN ØKONOMISKE MAGT - ARBEJDERKLASSEN - og LANDETS FREMTID."
Det forstod jeg ikke en pind af, og bad far om at forklare det.
Så brugte far vores hjem som eksempel og sagde: "Forstår du... (tæller igen på fingrene)
- JEG tjener pengene til den fælles husholdning: altså er JEG den ØKONOMISKE MAGT
- din MOR administrerer og bruger pengene: MOR er altså REGERINGEN
- vi tager os af dine behov: DU er altså BEFOLKNINGEN
- din LILLEBROR er LANDETS FREMTID – og
- hans BARNEPIGE er ARBEJDERKLASSEN.
Forstår du det?"
Ja, ja svarede jeg; men jeg forstod sådan set ikke så meget af det...
Om natten vågnede jeg så ved, at lillebror græd. Jeg stod op for at se, hvad der var galt, og opdagede, at lillebror havde skidt i bleen.
Da jeg gik ind i mors og fars soveværelse, lå min mor alene og sov tungt, og derfor gik jeg videre hen til barnepigens værelse. Dér så jeg gennem nøglehullet min far ligge ovenpå barnepigen.
De hørte slet ikke, at jeg bankede på døren, så jeg gik tilbage til mit eget værelse og faldt i søvn.
Næste morgen sagde jeg til far: "Nu tror jeg, at jeg forstår al det med politik"... og far bad mig forklare det med mine egne ord.
Nemlig... så var det jeg sagde: "Jeg tror, at det er sådan: Mens den økonomiske magt fucker arbejderklassen, snorksover regeringen, befolkningen bliver fuldstændig ignoreret og landets fremtid står i lort til halsen".
"Øjjjjjjj- hvor blev han SUR !!!!!"