Vi har i mange år været med i Vester Gasværk og optrådt i revyer, kabaretter og musicals. Men den går slet, slet ikke længere. Vi har mistet korttidshukommelsen; så de replikker, vi har læst 50 gange ude bagved, er pst.. væk i det øjeblik, vi træder ind på scenen.
I stedet skriver vi manuskripter. Det kræver tid at få ideer; og at få dem "systematiseret". Men det lykkes. Vi finder inspiration i oplevelser; bøger vi har læst; film vi har set; og historier, anekdoter, vitser og musik vi har hørt. For langtidshukommelsen er OK.
Vi bekender os gerne som hjemmehørende i den lette genre. Vort publikum skal ikke blive i dårligt humør - eller bare tungsindige - af vore forestillinger. Derfor blander vi sang og musik ind i forestillingerne sammen med den sjove historie og det gode humør.
"Route 66", der foregår i et noget miserabelt cafeteria på Route 66. Her styrer Louise cafeteriaet - og sin mand - med hård hånd. Lige indtil den dag, der strander et omrejsende musikshow med en forblændende leder. Måske er det nu?
"Sail Along", hvor vi er på krydstogt på Rhinen. Vi møder 2 rige damer, der for nylig begge er blevet enker, og 2 håndværkere, der skal reparere installationer på skibet; men som har andre planer. Og så er der den mystiske Mr. Hansson.
"The Night The Music Died", der fører os til herberget, hvor de for tidligt døde sangere og musikere opholder sig indtil Dommedag. Økonomien skranter, der varsles besparelser, og måske må herbergets beboere gå tiggergang til Djævelen.
"En mørk og stormfuld aften", hvor vi strander på et afsides beliggende cafeteria under en himmelbetændt snestorm. "Hvor skal vi sove?" og "Har vi noget mad?" er centrale spørgsmål for de fleste; men nogle har andre planer.
"Under den hvide Bro", hvor vi sammen med et busrejseselskab bliver indlogeret på et lille hotel i Paris. Ikke alt fungerer perfekt, bl.a. fordi de to servitricer har travlt med at passe deres alternative - og tvivlsomme - nebengesjæft.