Vi ser det på skærmen hver aften, de nyheder tit toner frem
Vi ser på de lidende mennesker, så langt, langt væk fra vores hjem
Vi ser på de grufulde bil'der, vores øjne er kun på klem
Vi ser på det li'som slet ikke, ja, for hjernen er sat til "Glem"
Vi ser på de klip fra langt borte, hvor folk så brutalt skydes ned
Vi ser på de grædende mødre, der trygler om ro og fred
Vi ser på at bomberne falder, fra de fly deroppe et sted
Vi ser på de unge soldater, som de falder - blot mejet ned
Mens de derude nu trygler om fred på vor jord
Er vi herhjemme. Det rører os ikke spor.
Vi ser på orkanen, der kommer, ud' fra havet ind over land
Vi ser på de svulmende floder, som nu fanger hver mus og mand
Vi ser på de voldsomme kræfter, de, der sætter alt under vand
Vi ser på de børn og de voksne, som nu mister, hvad mistes kan
Vi ser på de hungrende flokke, der langt efter maden må gå
Vi ser på de mærkede unge, der smitten fik ind som små
Vi ser på et fly forulykket, og en bus, der er ligeså
Vi ser på de børn og de voksne, de, hvis liv gik pluds'li' i stå
Mens de derude nu kæmper for livet og slås
Er vi herhjemme. Det slet ikke rører os.
Vi ser på de syge og svage, de, der kræfterne ikke har
Vi ser på børn og de unge, de, der mistet har mor og far
Vi ser på familier i krise, der på sjælen har fået ar
Vi ser på besværet med livet, de, der ikke kan finde svar
Vi ser på alle de skæbner, de, hvis liv nu er gået itu
Vi ser på alle de ofre for ufred og krigens gru
Vi ser det aften på aften, men mærker vi det, du?
Vi ser det, men handler slet ikke. Hva' med at gøre det nu?
Mens de derude med livet nu har det så svært
Er vi herhjemme. Får vi det nu mon lært?