Henrettelse i Aalsø 1856

Hjem
Resume

Den 19. juni 1856 blev den 36-årige Gjertrud Marie Hansdatter fra Aalsø halshugget på Hessel Hede syd for Grenaa.

Forud var gået en retssag, hvor mistanken om giftmord på hendes mand - Jens Andersen Møller - var endt med hustruens tilståelse.

Men retten skulle lægge øre til mange løgnehistorier og bortforklaringer, før sagens rette sammenhæng blev afsløret.

Forhørene

Gjertrud Marie Hansdatters mand døde den 10. december 1854, og den 22. december begyndte forhørene på Grenaa Rådhus. Det blev til 26 retsdage med afhøringer af hovedpersonerne samt en række vidner.

By- og herredsfoged Claus Gottlieb Nyeborg foretog alle afhøringerne, og til stede i retten var desuden en skriver og to retsvidner.

Der var også forsvarer og anklager i sagen, men de spillede ingen rolle ved afhøringerne. De blev beskikket den 5. maj 1855, da forhørene var afsluttet og et anklageskrift udfærdiget, og de udformede deres anklage og forsvar på skrift alene ud fra det foreliggende forhørsmateriale.

Sagens videre forløb frem til Højesteret foregik uden nye afhøringer.

Forhørene på Grenaa Rådhus i perioden fra 22. december 1854 til 29. marts 1855 dannede altså grundlaget for dommene i sagen, der resulterede i Gjertrud Marie Hansdatters henrettelse og tugthusarbejde på livstid til lærer Morten Nielsen, Aalsø.

Referaterne fra forhørene er det helt centrale materiale til belysning af sagen. Her får vi Nyeborgs dygtige afdækning af mordgåden, herunder de pikante og afgørende seksuelle forhold; og her kommer vi til at kende de implicerede på godt og ondt.

Sagen

Morten Nielsen var uddannet på Joenstrup Seminarium, og kom fra en stilling i Østbirk. Som en del af sin løn havde han et lille landbrug og nogle kreaturer.

Han og hans kone, Else Margrethe Pedersdatter, var kommet til Aalsø få år før sagen; men Else Margrethe brød sig ikke om livet i Aalsø, og var flyttet mere eller mindre permanent til sine forældre.

Dette bragte Morten Nielsen i nogle praktiske vanskeligheder, og han antog Gjertrud Hansdatter - som havde et barn, der gik i skolen - til at klare rengøring og madlavning for sig.

Forholdet udviklede sig fra de rent praktiske emner også til det seksuelle. Morten sendte beskeder i kode med Gjertruds barn hjem; og så mødtes de forskellige steder i området: i skoven, bag diger osv.

Denne ordning var selvfølgelig ikke tilfredsstillende på længere sigt; og de drøftede hvordan de kunne komme fast sammen. Desværre stod Gjertruds mand i vejen; og de planlagde derfor at skaffe ham af vejen.

Morten Nielsen skaffede fra en bekendt - dyrlæge Niels Nielsen i Horsens - noget arsenik, der angiveligt skulle bruges mod utøj hos hans kreaturer. Arsenikken fandt dog i stedet anvendelse i nogle pandekager, som Gjertrud bagte til sin mand.

Gjertruds mand blev dårligere og dårligere; og det endte med at han døde. Kort efter begyndte rygterne at gå i det lille samfund, og øvrigheden tog sagen op.

Gennem den lange retssag forsøgte de anklagede at bortforklare det faktiske hændelsesforløb; bl.a. benægtede Morten Nielsens kone samlivsproblemer, der angiveligt skulle være en medvirkende årsag til udviklingen af hendes mands og Gjertruds forhold. Men den stædige forhørsleder gav ikke op; og sagens rette sammenhæng kom frem til sidst.

Tiltalen

1. "Giertrud Marie Hansdatter for Hoer og for ved Forgiftning at have ombragt sin Ægtefælle."
2. "Morten Nielsen ligeledes for Hoer og for Delagtighed i det omhandlede Mord."
3. "Dyrlæge Niels Nielsen af Horsens for den Understøttelse, der fra hans Side er ydet det udførte Mord ved den af ham udviste Tilsidesættelse af de om Udlevering af Gift og navnlig om Arseniks Anvendelse til Kreaturvask gjældende Bestemmelser."
4. "Morten Nielsens Hustru, Else Margrethe Pedersdatter, for falsk Forklaring for Retten."

Dommen

1. "Gjertrud Marie Hansdatter bør have sit Liv forbrudt og lægges paa Stejle og Hjul."
2. "Morten Nielsen bør hensættes i Tugthusarbejde paa Livstid."
3. "Dyrlæge Niels Nielsen bør bøde 100 Rdl. Rigsmønt til Skanderborg Amts Fattigkasse."
4. "Else Margrethe Pedersdatter bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage."

Videre forløb

Disse domme i byretten ændredes stort set ikke under det videre retslige forløb. Landsretten i Viborg stadfæstede dem den 3. december 1855, og det samme gjorde Højesteret den 28. marts 1856.

Med hensyn til dødsdommen over Gjertrud Marie tilføjedes "- dog saaledes, at hun ikke lægges paa Steile og Hjul." Tiden var løbet fra denne barbariske tillægsstraf, som ikke mere blev anvendt efter henrettelser.

Hverken Højesteret eller Justitsministeriet tog initiativ til at andrage om kongelig benådning for dommen over hende, og den 27. april bestemte kongen, at dødsdommen skulle fuldbyrdes.

Henrettelsen

Gjertrud Marie Hansdatters henrettelse fandt herefter sted den 19. juni 1856 tidligt om morgenen, men megen konkret viden om begivenheden har vi ikke. Grenaa Avis omtalte den kun kortfattet således:

"I morges Kl. 5 fuldbyrdedes, tæt søndenfor Byen, Høisteretsdommen over Gjertrud Marie Hansdatter af Aalsø. Delinqventinden vedligeholdt til det sidste Øieblik en rolig Fatning. Efter at Dommen var bleven hende forkyndt, og hun havde modtaget sin Sjælesørgers sidste Trøstensord, bandt hun selv Tørklædet for Øinene og lagde sit Hoved paa Blokken, hvorpaa Skarpretteren udførte sit Hverv uden at nogen Bevægelse hos hende blev synlig. En stor Deel Tilskuere havde indfundet sig for at overvære dette Syn. - I gaar Morges blev hendes Medskyldige, Skolel. Nielsen, ført til Tugthuset i Horsens, for der at udsone sin Straf: Tugthuusarbejde paa Livstid".

Dødsstraf i Danmark

Den sidste, der blev henrettet i fredstid efter den almindelige straffelov, var Jens Nielsen. Han blev henrettet 8. november 1892 ved halshugning i Horsens Statsfængsel, dømt for brandstiftelse og overfald.

Derefter blev alle dødsdømte benådet til livsvarigt fængsel, indtil dødsstraf blev afskaffet i 1930.

Efterord

Så vidt jeg har kunnet konstatere har ingen af mine aner været indblandet i eller afhørt i sagen. Men sagen må have fyldt en del i deres hverdag, da den stod på.