Min farmors fætter, Jens Sørensen Vand (datter af oldefar Johan Sørensen Vands søster Ane Marie), blev i sit voksne liv en kendt beskytter af fuglelivet i vadehavet ud for Slesvigs vestkyst.

Den 19. maj 1909 tiltrådte Jens Sørensen Vand som den første fuglevagt på Norderoog, og samme år steg ynglebestanden af isfuglen gennem hans beskyttelsesaktiviteter til 2300 par.

Jens Sørensen Vand, den mest berømte fuglevagt ved Nordsøkysten, tilbragte mange af sine år på Norderoog.

Til huse i en gold, mørk pælehytte - med kun ét beboeligt rum - repræsenterede han naturbeskyttelsesforeningen "Jordsand" på dette afsides sted.

Hans rolle som fuglevagt omfattede bl.a. optælling af fugle, udarbejdelse af lister over forskellige arter samt opmåling af øen, som ved normal vandstand er ca. 640 meter lang og ca. 210 meter bred.

Jens Sørensen Vand var blevet gift med Helene Marie Jespersen (født 14. juni 1870 i Brede sogn, Tønder amt). Han boede med sin kone på den lille holm, hvor hans kone druknede i 1916. I alt boede Jens Sørensen Vand fra 1909 med nogle afbrydelser - men fra 1932 til 1950 konstant - på Norderoog. Kun vintermånederne fra november til marts tilbragte han i Husum.

På Norderoog fordrev han mange uønskede og ubudne gæster. En registreret gæst, som kun var et par skridt væk fra gruppen af besøgende, truede han med sin tunge egestok og råbte til ham: "Du! - Konge på Norderoog - det er jeg - ikke dig! Mærk dig det! Og hvis du ikke vil tro det, så får du med denne kæp!".

Jens Sørensen Vands liv var meget enkelt. Om sommeren vågede han over holmen og dens ynglebestand. I den tid gik han regelmæssigt gennem mudder over til den større og beboede Hallig Hooge for at købe fødevarer. Højdepunktet af hans ekstraordinære liv var bevarelse af ternen på Norderoog.

Sin fremtoning tillagde han ikke nogen betydning. Alligevel var denne fuglevagt i sig selv og sit slidte tøj en værdig personlighed!

Intet under, at han nok var var en af de mest malede og fotograferede Hallig-indbyggere i den tid. En typisk billede viser ham med lappet, slidt tøj - med en egekæp i hånden.

Af sine personlige bekendte beskrives Jens Sørensen Vand som en stædig type med temmelig grove manerer. "Men under hans rå overflade slog en fars hjerte for Guds fugle".

Han var en enspænder, som vendte sig bort fra sine medmennesker og søgte ensomhed - efter talrige personlige skuffelser. På væggen i sin hytte på Norderoog havde han skrevet med kridt: "Skilt fra mine sidste falske venner, bor jeg her i stille fred. Jens Vand".

Forbavsende er det, at han den 26. maj 1950 druknede i det stigende tidevand på en af sine ture. Nogle siger, at den gamle mand havde fået et slagtilfælde, andre at han havde mistet orienteringen i tåge og mørke.

Jens Sørensen Vand blev begravet på Hallig Hooge ved siden af sin kone. Et følge, som man ikke havde set på Hooge længe, fulgte "Kongen af Norderoog" på hans sidste rejse.

Overleveringen siger, at der ved hans begravelse var der en isfugl på hans kiste under gudstjenesten i Hallig Hooge.

Sammen med Helene Marie fik Jens Sørensen Vand 7 børn, alle født i Brede Sogn, Tønder Amt:
• Anton Marius Sørensen Wand (11. september 1897)
• Niels Jensen Wand (21. marts 1900)
• Søren Petersen Wand (23. juni 1901)
• Jens Peter Wand (21. december 1902)
• Jensine Petrea Wand (2. maj 1904)
• Ane Marie Wand (7. april 1906)
• Hanne Sørine Petrine Wand (1. august 1909)

Næstyngste barn, Ane Marie, blev den 14. maj 1932 gift i Skt. Johannes, København med Theodor Holger Hansen, født den 2. juni 1906 i Asserballe Sogn, Sønderborg Amt.

Data for Jens Sørensen Vand
Jens Sørensen Vand er min farmors fætter.