I 1839, efter Christian VIII's tronbestigning, blev det aktuelt at forsøge at sælge de danske fastlandsbesiddelser i Indien, Tranquebar og Serampore, hvorfor guvernøren i Tranquebar fik fuldmagt til at sælge kolonierne for 1.000.000 rigsdaler.

Samtidig med, at man besluttede salget af Tranquebar og Serampore, besluttedes det at gøre endnu et forsøg på at sætte sig fast på øgruppen Nikobarerne i den Bengalske Bugt.

Nikobarerne var blevet erklæret for danske i 1756, men allerede et par år senere måtte kolonien opgives på grund af det usunde klima.

Da Danmark ikke havde opgivet kravet på øerne, kom man under pres fra England, der forlangte, at vi gjorde noget ved beboernes omsiggribende sørøveri.

Galathea 1845

For at hjælpe guvernøren med formaliteterne ved de to koloniers salg, og for at sætte koloniseringen af Nikobarerne i gang, udsendtes korvetten Galathea i 1845.

Galathea kom, efter at have besøgt Tranquebar, til Calcutta i november 1845. Et par uger tidligere havde englænderne overtaget det nærliggende Serampore.

Galatheas sejlads i den Bengalske Bugt

Før denne overtagelse havde det danske guvernement i Serampore købt det engelske ostindiske kompagnis orlogsdampskonnert Ganges, da man mente, at den bedste måde at hævde dansk overhøjhed over Nikobarerne, var at lade et orlogsskib krydse mellem øerne.

Lars Madsen på Ganges 1845-1848

Blandt de danske søfolk på Ganges var matrosen Lars Mathias Madsen, som førte en omhyggelig dagbog, der nu befinder sig på Handels- og Søfartsmuseet.

Lars Madsen tegnede også i sin dagbog, skibe, anløbssteder, et kort over Nikobarerne og en tegning af Ganges, som han desværre selv har været utilfreds med, da den er overstreget med mange kruseduller.

Lars Madsen fortæller om den farefulde sejlads til Nikobarerne, om livet om bord, om mødet med de indfødte, om problemerne med at hævde den danske overhøjhed; og sluttelig om lettelsen, da det efter 3 år blev besluttet at overdrage øerne til den lokale høvding og rejse hjem til Danmark.

I et brev til dem fra Calcutta skrev Lars Madsen, at kaptajnen havde lovet ham, "... at hjælpe mig lidt frem ad Banen i Verden, dersom jeg opfører mig saa ordentlig siger han, naar jeg kommer hjem, som jeg har gjort her ombord i Galathea".

Kaptajn Aschlund holdt ord. Lars Madsen fik en anbefaling som en god fuldbefaren matros med bl.a. formuleringen: "... jeg antager han med Lethed vil lære hvad der udfordres af en Lods, da han har gjort sig bekendt med Indsejling og Landkending paa de forskellige Steder vi har været".

Denne anbefaling skaffede Lars Madsen en stilling som ekstra lods i hjembyen Hals. Han tiltrådte stillingen 1. januar 1850; og 6 år senere, 23. juni 1856, blev han reservelods.

Lars Madsen døde 29. april 1859 kun 35 år gammel og efterlod sig kone og tre børn.

Data for Lars Mathias Madsen

Lars Mathias Madsen er min tipoldemors fætter.