Amtmanden (Randers Amt) skrev til kongens kancelli om Søren Kannes dåd. Her havde man også læst beretningen; og herefter indstiller kancelliet til kongen:

"Kancelliet formener, at Søren Mikkelsen Kanne, har gjort sig fuldkommen fortjent til at forundes Medaillen for druknedes Redning med Tilladelse at bære den i det for Medaillen i Anledning af Søslaget den 2den April 1801 bestemte Baand, hvorhos Kollegiet tror endvidere at burde henstille til Deres Majestæts Naade, hvorvidt De maatte finde Anledning til at tilstaa ham nogen Pengebelønning for hans højst rosværdige Forhold."

Kong Frederik VI tildelte på den baggrund Søren Kanne "Medaillen for Druknedes Redning" og 40 Rdl. Sedler.

Sølvbæger

Den 11. juni 1835 skriver Aarhuus Stiftstidende:

Det var en naturlig Medfølelse, som næsten samtidig lod adskillige af denne Bys Borgere og Borgerinder ønske om at give hin sjældne Mand et offentligt Bevis paa deres Højagtelse. Dette Ønske have de tilfredsstillet, idet de, ved Mægler A. Thomsen og Redaktør A.F. Elmquist, have tilstillet ham et smukt og stort, indvendig forgyldt Sølvbæger, paa hvis ene Side hans ædle Handling er billedlig indgraveret og paa den anden følgende Indskrift:

"Fra Borgere og Borgerinder i Aarhus til BOELSMAND SØREN KANNE DEN HØJMODIGE FRELSER AF ET MENNESKELIV den 16. Februar 1835."

Med Bægeret fulgte følgende Skrivelse:

Ædel Daad lønnes ej med Guld eller Sølv, ej heller behøver den Mand, som vovede sit Liv i Menneskehedens Tjeneste, nogen udvortes Æresbevisning. Men for os er det en Trang, som vi med Glæde tilfredsstille, at ledsage Besiddelsen af vor dybe Højagtelse for "den højmodige Frelser af et Menneskeliv" med et udvortes Tegn, der kan gaa i Arv fra Fader til Søn. Medfølgende Bæger fremsendes saaledes, idet hundrede erkjendtlige Hjærter forene sig i det Ønske: "Længe leve den kjække, menneskekærlige Søren Kanne."

Bægeret kom nu ikke til at gå i arv "fra Fader til Søn". Søren Kanne blev "kun" far til en datter, og hun var endda uægte. Så bægeret arvedes i følge datidens arvelov af Søren Kannes bror Jens Mikkelsen.

Digt

Blicher skrev i 1838 et digt om Søren Kanne - med en digters kunstneriske frihed.

Mindesten

Marineforeningen for Grenaa og Omegn rejste en sten ved Grenå Strand.

Afsløringen fandt sted den 9. maj 1926 under overværelse af bl.a. Søren Kannes efterkommere.

Mindestenen står i dag hvor Kystvejen krydser Åboulevarden.

Statue

En bronzestatue af Søren Kanne, udført af Johannes Bjerg, afsløredes på Grenå torv den 30. juli 1949.