Søren Kanne blev født i 1801 som søn af Mikkel Sørensen Kanike og Mette Rasmusdatter Krarup.
Søren Kanne blev i 1825 far til Sara Marie Sørensdatter i et uægteskabeligt forhold med Anne Marie Pedersdatter; og han blev i 1830 gift med Karen Rasmusdatter Møller i et barnløst ægteskab.
Søren Kanne boede med sin kone og sine forældre i Strandhuset på Hessel Hede syd for Grenå.
Søren Kannes gård. Ca. 1895.
Redningsaktionen
Søren Kanne blev kendt i sam- og eftertiden for en utrolig farlig redningsaktion på Hessel Strand (syd for Grenå) den 16. februar 1835.
Søren Kanne red med to heste ud til et nødstedt - og nærmest ituslået - skib; og reddede den næsten bevidstløse skipper i land.
Redningsaktionen blev beskrevet i bl.a. "Ugeblad for den danske Bonde" den 24. februar 1835. Læs her.
Søren Kanne blev i samtiden hædret med
- en redningsmedalje og 40 Rigsdaler fra kongen. Mere
- et sølvbæger med inskription fra borgere i Aarhus. Mere
- et digt af Steen Steensen Blicher, skrevet i 1838. Mere
Læs mere i Den lange version af historien
Ironisk nok led Søren Kanne druknedøden den 10. november 1860. Han ledte efter en bortløben ko, faldt i åen og druknede.
Søren Kannes gravsten ved Aalsø kirke.
Til Søren Kannes minde rejstes i 1926 en mindesten (Mere) og i 1949 en statue, der fik sin blivende plads på torvet i Grenå (Mere).
Sara Marie Sørensdatter
Søren Kannes eneste barn, Sara Marie Sørensdatter, blev sat i pleje. I 1834 er det hos Niels Hansen og Inger Nielsdatter i Høbjerg (FT 1834, Hoed 13); og i 1845 tjener hun hos gårdmand Jens Rasmussen Vester i Trustrup (FT 1845, Lyngby).
Hun blev mor til min oldefar, Jørgen Peter Sørensen, i 1850 i et uægteskabeligt forhold med Hans Peter Jensen.
Hun blev senere gift med (en anden) Hans Jensen og fik en søn.
Den 1. september 1879 stod Sara Marie fadder i Aalsø kirke til et af sine børnebørn, min farfar Akton Marius Sørensen.
Hans Jensen dør 19. oktober 1900 i Hoed; og Sara Marie dør 9. november 1903 i Hoed.
Anne Marie Pedersdatter
Sara Maries mor - Anne Marie Pedersdatter - blev i 1832 gift med Jens Pedersen Brøgger; og sammen fik de to døtre.