Når jeg fortæller, at jeg i min slægtsforskning har fundet frem til, at en af mine aner er kong Gorm den Gamle, møder jeg typisk to spørgsmål:
1. Kan det virkelig passe?
2. Hvordan kan du vide det?
Kan det nu passe?
Der er ca. 1000 år mellem mig og Gorm den Gamle. Hvis man regner med 3 generationer på 100 år, er der altså ca. 30 generationer mellem os.
Jeg har 2 forældre, 4 bedsteforældre, 8 oldeforældre osv. Går jeg 30 generationer tilbage har jeg 230 = 2.147.483.648 aner. Altså godt og vel 2 milliarder personer.
Så mange mennesker levede der med bestemthed ikke for 1000 år siden i Danmark - og i verden for den sags skyld; og "fejlen" er, at den samme person kan optræde flere gange blandt anerne.
Hvis vi er meget, meget large og reducerer 10.000 gange rammer vi godt 200.000 personer. Og det svarer måske til den daværende befolkning. Og så passer pengene.
Og en af disse personer - Gorm den Gamle - kan så have været en af de (skønnede) ca. 200.000 aner, jeg havde 30 generationer tilbage.
Kan man nu vide det?
Til det andet spørgsmål er man ikke helt så meget på Herrens mark, som man måske umiddelbart skulle tro.
Kongeslægter er beskrevet gennem de sidste godt og vel 1000 år. Selvfølgelig bliver beskrivelserne sparsomme, når man kommer rigtigt langt tilbage; og selvfølgelig bliver de mindre omfangsrige, jo længere man kommer ud af en sidegren i familien.
Fra nutiden kan vi umiddelbart komme 250-300 år tilbage. Men hvad så med "stykket" mellem?
Hvis man er heldig tilhører nogle af slægtens medlemmer adelen. Ikke nødvendigvis højadelen; men har slægten haft fast ejendom - jo større gård jo bedre - er der mange kilder.
Ofte har der været en tilknytning til kirken, hvor præsterne har skrevet noget. Ved dødsfald skulle der skiftes og skrives skifteprotokoller, og mange af disse findes stadig.
Andre slægtninge kan have haft arbejde som præster, fogeder, skrivere, dommere, officerer, lærere osv., og i den forbindelse have efterladt sig skriftligt materiale.
Selvfølgelig kan det være svært at "få enderne til at nå sammen"; men forsøget er gjort.
Hvor er "hullerne"?
Der er et par steder hvor de helt håndfaste beviser på slægtskabet mangler. I begge tilfælde er det om "uægte" børn; men der er indicier!
Ebbe Nielsen Udsen angives i mange kilder som et uægte barn af Niels Jurissen Hvide.
Niels Jurissen Hvide var kannik i Roskilde; og historien om at han havde en uægte søn skulle måske dæmpes ned.
Et meget væsenligt indicium er, at Udsen-slægtens våbenskjold "Klokken" kendes både helt fra Vognsen-bisperne (hans oldemors brødre) omkring år 1200, og også fra senere efterkommere af Ebbe Nielsen Udsen. Se mere om Udsen slægten - Våbenskjoldet.
Una Knudsdatter kaldes i nogle kilder "Una af Danmark", hvilket peger på en kongelig forbindelse, sandsynligvis det vi i dag kalder prinsesse.
Det er så noget probematisk at finde ud af hvilken Knud, hun var datter af. Datiden havde flere: Knud den Hellige, Knud Lavard og Knud Magnus.
Flere kilder peger på, at det mest sandsynlige er, at hun er frilledatter af Knud den Hellige.